NYTÅRSKUR OG BOWLINGMESTERSKAB
Så fik vi taget hul på et nyt og spændende 2025 med den traditionelle Nytårskur kombineret med årets bowlingmesterskab.
Det blev som sædvanlig en både sjov og aktiv aften i Grøndals Multicenter med 40 ivrige bowlere på 8 baner. Desværre havde en del af sponsorgruppen pådraget sig småskader hen over jul/nytår, men de var i stedet mødt op og agerede medlevende ”heppere”, så ved den efterfølgende spisning var vi 52 deltagere.
Det viste sig igen at være en populær og attraktiv tradition at kombinere vores ”Nytårskur” med en aktiv indsats på bowlingbanen, hvor der er rig mulighed for networking. Formand Madsen bød velkommen med et ”GODT NYTÅR” og gennemgik dagens program, hvorefter sekretær Claus Anker offentliggjorde sætningen af de 8 hold.
Konkurrencen var intens og benhård. Alle ville gerne udfordre sidste års bowlingmester – supporter-formand Steen Jørgensen – for alle vil gerne have den imponerede pokal med mange kendte navne stående på sin arbejdsplads i 2025.
Efter den sportslige aktivitet var der dækket op til en lækker buffet, som atter i år var kreeret af vores restaurant i BB. Stor ros til Thomas Ibsen og Claus Wiingaard for en lækker og velsmagende buffet.
Inden præmieoverrækkelsen fortalte direktør Claus Wiingaard om ”Rigets tilstand”, herunder ”tegningen” til en spændende spillertrup, som den sportslige ledelse har stor tiltro til kan blande sig i toppen af 3. division …. og måske med en oprykning i sigte!? Formand Madsen orienterede om Erhvervsklubbens planer for det kommende halve år – og også om den planlagte BB-auktion, som i år finder sted lørdag den 8. marts.
For at blive bowlingmester skal man finde ”nøglen til at låse op for bowlingbanens besværligheder” – og ikke overraskende blev det Ulrik Binau fra Binau Låse, som havde ”nøglen til låsen” og kunne hæve pokalen som BOWLINGMESTER 2025. Ulrik får nu indgraveret sit navn sammen med tidligere dygtige vindere. TILLYKKE Ulrik.
Dygtigste kvindelige bowler blev Joan Berggreen fra Berggreen VVS – også TILLYKKE til Joan.
Der var præmier til samtlige hold – præmier som velvilligt var doneret af Brønshøj Boldklubs sponsorer og Erhvervsklubbens medlemmer. Præmierne er med til at gøre arrangementet ekstra festligt – og der skal lyde en stor tak for sponseringen af de flotte præmier.
Det blev en aften med sportslig udøvelse, pleje af erhvervsnetværket og frem for alt hyggeligt samvær, som det tydeligt fremgår af billedkavalkaden fra arrangementet.
10/1-2025/Kim Madsen
- Deltagerne indfinder sig
- Hyggelige gensyn
- Der mingles, ønskes godt nytår og snakkes
- Godt Nytår!
- Så er spillet i gang
- Hmmmm, hvordan virker sådan en skærm mon?
- BB’s Restaurant havde arrangeret en lækker buffet.
- Claus Wiingaard fortæller, hvad der er på buffet’en.
- Formand Madsen lægger op til præmieoverrækkelse.
- Som det fremgår var det en rystende oplevelse for hold 5 at ende på sidstepladsen! Med præmie doneret af BowlernesHal: Kim Madsen (Erhvervsklubben Hvepsene), Laila Posselt (Wollerup Kloak), Claus Anker (Erhvervsklubben Hvepsene), Paw Tendrup (home) og Bjarne “Sild” Rasmussen (Romas)
- På syvendepladsen med præmie sponseret af BB’s Restaurant: Bente Hervard (CfT Tandhjulsfabrik), Jesper Barfod (Skousen), Kasper Bilde (Sports Store), Tonny Garlin (Hellbrandt Trykcenter) og Jonh Mikkelsen (Christensen Kjærulff Revision)
- På sjettepladsen med præmie doneret af Romas: Bent Hervard (CfT Tandhjulsfabrik), Maj-Britt Strunge (Strunge Consult), Malou Nielsen (KLIK Event), Per Christensen (Per Christensen Automobiler) og Ove Ingemann Hansen (Ejendomsselskabet OIH)
- … og hvad var der så i pakken? Sokker og Gl. Dansk!
- På femtepladsen med præmie doneret af Ejendomsselskabet OIH: Kim Strunge (Strunge Consult), Bo Rasmussen (Garant), Mikael Berggreen (Berggreen VVS), Bente Ingemann (Ejendomsselskabet OIH) og Kim Rudal (Brønshøj Kloak)
- På fjerdepladsen med præmie doneret af Husum Glarmester: Kenneth Binau (Binau Låse), Maja Rasmussen (Garant), Finn Ryberg (Sponsorudvalget), Flemming Molin (CPH Travel Birchs) og Erik Asker (Malerfirmaet Jan Hansen)
- På tredjepladsen, med præmie doneret af Skousen: Michael Yulzari (Brønshøj Kloak), Torben Pedersen (Skousen), Jonny Dudek (CPH Travel Birchs), Henriette Blichager (Husum Glarmester) og Steen Jørgensen (Hvepsene BB Support)
- På andenpladsen, med gavekort doneret af Bodenhoffs bageri: Stefan Freitag (Galleri Freitag), Pia Rasmussen (Rygsmertefri), Klaus Juhl (Husum Glarmestere), Carsten Nielsen (KLIK Event) og Martin Porsmose (home)
- Vinderholdet 2025 med præmier doneret af Per Christensen Automobiler: Joan Berggreen (Berggreen VVS), Ulrik Binau (Binau Låse), Henrik Nielsen (Byens Service), Jan “Maler” Hansen og Gert Wollerup (Wollerup Kloak)
- Bedste kvindelige Bowler: Joan Berggreen
- Bowlingmesster 2025: Ulrik Binau