Ved ankomsten til Marbækbanen i Skovlunde væltede regnen ned – lige netop det vejr, som alle golfspillere hader …
Men da de 30 deltagere skulle ud på banen, holdt regnen op – og solen tittede frem og skinnede på os resten af aftenen.
Hvor er vi bare heldige i Erhvervsklubben ”Hvepsene”.
Atter i år var Ib Steffensen fra Golfrelations manager for turneringen, og som daglig arrangør af store Golf events blev turneringen venligt styret med information og rådgivning både inden og under golfspillet.
Efter de sportslige kraftanstrengelser havde Brønshøj Boldklubs Restaurant anrettet en lækker buffet.
Arrangementets sponsor Connie Løfgren fra Danske Bank havde sørget for proviantering til golfspillerne under de sportslige udfordringer – og også fine præmier til bedste dame og bedste herre.
Flere af erhvervsklubmedlemmer havde velvilligt doneret præmier, så alle deltagerne kunne forlade Marbækbanen med en gave under armen.
De viste fotos viser tydeligt i billedsprog, at det blev en dejlig dag med både sportslige udfordringer og hyggeligt samvær til styrkelse af Erhvervsklubbens netværk.