Netværksmødet hos Skousen blev holdt i forretningen på Frederikssundsvej, blandt komfurer, køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og alt muligt andet indenfor hårde hvidevarer og køkkenudstyr.
Indledningsvis bød formand Kim Madsen velkommen - med særlig velkomst til det seneste medlem, Claus Arnstien
Herefter holdt vores vært, Erling Kristiansen, et spændende indlæg om sit eget karriereforløb frem til nu, hvor han har tre Skousen forretninger - i Husum, Hvidovre og Køge.
Erling forklarede videre hvordan Skousen konceptet fungerer og redegjorde for nogle af de muligheder og udfordringer, der er specielle i en detailkæde som Skousen.
Spørgelysten og kommunikationen mellem erhvervsklubbens medlemmer var så stor, at den planlagte netværks-dating ikke blev nået inden ”kunderne bankede på døren” ved åbningstiden kl. 10.00.
Det blev et godt og interessant netværksmøde, hvor nogle af deltagerne benyttede lejligheden til at udskifte ældre hvidevarer til mere energi- og miljøvenlige udgaver.