Det var en hårrejsende oplevelse at besøge Escape Room i Amaliegade.
I hold af fire blev vi lukket ind i et dystert rum, der var opbygget som en gal mands kælder.
For at komme ud af rummet skulle holdet løse de gåder, koder og mysterier, der var mere eller mindre skjult rundt om i rummet … og vel at mærke gøre det indenfor 60 minutter!!!
Det krævede kreativitet, logik og samarbejde … og opgaverne var både mange og svære.
Alle hold var blevet låst inde i identiske rum, så der var mange oplevelser at udveksle ved den efterfølgende middag på den flydende restaurant Oranje i Nyhavn.
En spændende og underholdende aften, der bidrager til at pleje netværket og de sociale relationer.
September 2019