Det blev atter en dejlig erhvervsrejse - med kombination af erhvervsfagligt know-how, oplevelser og hyggeligt samvær til styrkelse af Erhvervsklubbens netværk.
Fredag
Besøget hos Danmarks kvindelige ambassadør Lone Dencker Wisborg i hendes residens i det nordlige del af Madrid var både hyggelig og lærerig. På levende vis hørte vi både om danske virksomheders muligheder for at gøre business i Spanien og privatpersoners muligheder - og risici - ved at købe ejendom i Spanien. Landets tvivlsomme økonomiske situation blev selvfølgelig også omtalt.
Med det formål at lære hinanden bedre at kende - inviterede Erhvervsklubben til velkomstmiddag på en typisk spansk restaurant i nærheden af vores hotel - og det blev munter aften.
Lørdag
Madrid er en skøn hovedstad, som vores spanske guide gav os en fornemmelse af ved lørdag formiddags sightseeing.
Aftenens fodboldkamp på det berømte Estadio Santiago Bernabeu blev en stor sportslig oplevelse. Real Madrid vandt kampen 4 - 3 over Valladolid ... og sikke en fodboldkamp med 7 mål og vores placering tæt på et medlevende gæstepublikum fra Valladolid. :-)
Søndag
Som noget nyt blev Erhvervsklubbens generalforsamling holdt på "vores hotel" TRYP Menfis i Madrid. Det var en positiv oplevelse - der henvises til omtale af generalforsamling.
Søndag aften var arrangeret TAPAS-middag på en hyggelig spansk restaurant - hvor vi udover middagen blev underholdt af vores kasserer Kim Strunge, som sang Carl Alstrups berømte vise "Manden på risten" ....
Mandag gik turen hjemad.
Ved ankomsten til Københavns Lufthavn blev der trængsel ved pølsevognen. Vores erhvervsklubmedlem - og medarrangør af erhvervsrejsen - Travel Sense forærede alle deltagerne en pølse-kupon. Det var populært.
Herefter tog alle deres kufferter og drog hjemad ... næsten alle. Stoffer tog en anden rejsendes kuffert - og han blev vel ankommet til hjemmet kontaktet fra Lufthavnen - og måtte slukøret tage nok en tur til Kastrup og bytte kuffert .... !