Det blev et interessant og fornemt arrangement for de 41 deltagere til arrangementet på Københavns Rådhus.
Efter at være trådt ind af Rådhusets solide dør - blev vi guidet op til "vores lokale", som nærmest kan betegnes som "et statsligt rum - der emmer af historik".
Det blev en særdeles spændende rundvisning med en veloplagt guide - Joice - som fortalte om Rådhusets historie - arkitekt Martin Nyrops ideer med Rådhuset - håndværksmæssige finesser - og små anekdoter og jokes fra huset.
Kenneth Binau (Binau Låse og Sikring) sørgede for, at vi nu samlet er foreviget i Borgerrepræsentationens mødesal, jfr. under "Galleriet". Især Kommunens gamle, historiske pengekiste havde stor interesse for Rene Jørgensen (Sabo Trådvarer), som det ses af et af billederne !
Jesper Christensen gav en fin orientering om Københavns Kommunes opbygning og mange initiativer for at sikre væksten i Københavns Kommune, som stiger med ca. 1.000 indbyggere pr. måned. Der blev stillet flere gode spørgsmål til Jesper, om Erhvervslivets muligheder og vilkår i Københavns Kommune.
... og så sluttede vi af med de berømte - og velsmagende - Rådhuspandekager.
En flot og udbytterig aften for Erhvervsklubbens medlemmer.