Det blev en hyggelig og sportslig aktiv fredag aften på Marbæk-banen i Ballerup, hvor Arbejdernes Landsbank - traditionen tro - var sponsor for golf-arrangementet "AL Open 2013".
Overskriften "... hvor er vi heldige...." hentyder til vejret. Midt i en ellers regnfuld uge - skinnede solen hele eftermiddagen og aftenen på os 26 golfere.
Humøret var i top efter de sportslige anstrengelser, hvor Stoffer fra Brønshøj Boldklubs Restaurant serverede lækker grill-mad sammen med sin assistent Asker Hansen fra Malerfirmaet Jan Hansen.
Det vindende hold blev Michael Yulzari, Brønshøj Kloak ApS. - Frank Fjeldhøj, Tømrerfirmaet Rievers & Fjeldhøj samt Niels Døssing fra Brønshøj Boldklub.
Martin Lagerstrøm fra Blikkenslagermester Tommy Schmidt ApS blev spilleren med højst score - og Pia Rasmussen fra GOLFRELATIONS bedste kvindelige spiller.
Ingen gik "tomhændet" fra arrangementet - der var præmier til alle 7 hold. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til præmie-yderne - Arbejdernes Landsbank, Nykredit, UCplus A/S, Føtex Husum, Danske Bank, Dyrenes Beskyttelse og W.R.Fuge. I er med til at gøre dagen ekstra festlig.
Tak til Christian Barrett fra Arbejdernes Landsbank for atter et superb arrangement.