Før-kamp-arrangement med indlæg fra Helge Pedersen
Årets sidste arrangement blev en både erhvervsmæssig og sportslig god og interessant oplevelse.
Erhverv
Dagens erhvervsmæssige islæt var et særdeles interessant foredrag af Helge Pedersen, som i dag er cheføkonom for Nordea koncernen. Helge har været BB’er fra ungdomstiden, hvor han var en dygtig målmand. I dag overværer han divisionsholdets kampe, når tiden tillader det.
Helge gjorde os på en let tilgængelig måde klogere på politiske og økonomiske sammenhænge og trends i Danmark og på verdensmarkedet. Det blev tydeligt for alle, hvor stor en betydning Donald Trumps har haft på finansverdenen, siden han trådte ind på verdensarenaen.
De komplicerede økonomiske sammenhænge blev på flot vis synliggjort ved gode eksempler. Som eksempel blev omtalt, at Danmarks årlige merudgift til forsvaret på ca. 100 mia. for at opnå NATO’s mål på 5% af BNP svarer til prisen for 8 supersygehuse hvert år.
Af privat interesse fik vi også en pejling af, at renteniveauet forventes at have nået bunden – så skal der lånes, skal det være nu ….!
Foredraget var så inspirerende, at Tonny Garlin fra Hellbrandt Trykcenter fik en aftale med Helge om at medvirke med et foredrag ved et større erhvervsseminar i et erhvervsnetværk indenfor den grafiske branche; et netværk Tonny er tovholder på.
Sportsligt
Efter indlægget og lidt godt at spise fik vi overværet divisionsholdets sidste hjemmekamp i år mod topholdet Nykøbing FC.
Vores drenge gjorde det godt – med god organisation, stor energi og gennemspillede målchancer – skarpheden manglede bare på dagen – så det blev et (efter referentens mening) ufortjent nederlag på 2 – 0.
Spillet lover godt for holdets kommende kampe.
Konklusion
Det blev en rigtig god og lærerig dag, som kun manglede et pointgivende resultat for BB.
november 2025 /Kim
- Formand Madsen byder velkommen og giver ordet til Helge
- Helge gjorde de komplekse sammenhænge let-forståelige
- Foredraget var krydret med statistikker, eksempler og historiske sammenligninger
- Kim takker for et fantastisk spændende foredrag










