Netværksmøde hos Bodenhoff
Christian Bodenhoff og chefkonditor Allan Andersen havde inviteret til en sjov og lærerig oplevelse, da erhvervsklubbens medlemmer blev kastet ud i ”Den Store Bagedyst” kendt fra den populære TV-udsendelse i DR1 af samme navn.
Bodenhoffs har 8 forretninger i Københavns området, og arrangementet blev holdt i ”hovedafdelingen” på Finsensvej.
Christian og Allan instruerede os i at producere nogle spændende lagkager og marcipan hvepse – selvfølgelig i Brønshøj Boldklubs gul-sorte farver. Andre af deltagerne blev udfordret i at bage brød og boller.
De 45 deltagere blev delt op i grupper på 5-6, hvor opgaven var sammen at opnå det bedste resultat. Det blev således også en netværksøvelse, hvor samarbejde og kendskab til hinandens forcer blev synliggjort. Som det fremgår af billederne fra arrangementet, blev der virkeligt lagt stor energi og samarbejdsvilje i projektet.
Lagkager, marcipan hvepse og brød blev professionelt bedømt af Allan Andersen, som nogle af deltagerne genkendte fra hans virke som bedømmer i ”Kage-kampen” på Kanal 5. Vinderne af konkurrencen blev med applaus præmieret med gavekort til Bodenhoffs Bagerier.
Efter arrangementet var der middag hos Camilla i Restaurant ”Den Gyldne Okse” i Vanløse, hvor bagekunstens håndværk var livligt samtaleemne. Desserten hos Camilla var selvfølgelig lagkagerne medbragt fra Bodenhoffs – ud fra tesen ”selvgjort er velgjort”.
Det blev en både sjov og lærerig aften – med indsigt i bagekunsten, pleje af erhvervsnetværket og frem for alt hyggeligt samvær.
Marts 2020
- Dette er “målskiven” – chef-konditor Allan har defineret dagens opgave!
- Allan viser hvordan man laver en rose i marcipan.
- … og instruerer trin for trin, hvordan man laver den sort-gule snoning i bunden af lagkagen.
- Alle holder vejret, mens Tonny lægger smørcreme på hold 1’s lagkage.
- Rollerne er fordelt, så nu er det bare derudaf!
- Kimmie og Ib eksperimenterer med foldning af rosenblade.
- Et stolt hold 1 med deres bud på en vinder-lagkage.
- Der bliver modelleret hvepse og roser, vredet snoninger og rullet marcipanplader.
- Rosenkavaleren – Tommy Schmidt
- Rosen er færdig. Så nu skal den have grønne blade.
- Et tilfreds hold 2. Allan bedømte det til dagens vinder-lagkage.
- Allan sætter hold 3 i gang.
- Der skal meles grundigt, for ikke marcipanen klæber til kagerullen.
- Er det mon et BB-halstørklæde, som Erling er i gang med?
- Et glad hold 3 med deres bud på en vinder-lagkage.
- Hold 4 i gang med at fordele rollerne
- Lena og Ove får et fif med på vejen.
- Allan checker, at hold 5 er godt igang
- Klar rollefordeling
- Den stribede marcipan på plads.
- Hvem sagde at svigermor/svigerdatter ikke kan samarbejde? Britta og Julie i koncentreret samarbejde.
- Ulla lægger smørcreme på hold 6’s lagkage
- Rosen ligger klar, mens Per og Johnny lægger den stribede marcipan på plads på hold 6’s lagkage.
- De seks færdige lagkager – imponerende resultater!!!
- Bestyrelsespigerne Maj-Britt, Gitte og Pia havde meldt sig til bagning af gær- og grov-boller – med kyndig vejledning fra Sonny.
- Hvordan var det nu lige, man skulle gøre, for at den blev rigtig?
- Så skal der laves grovbrød.
- De sidste grovboller er kommet i ovnen … så er det bare at vente på resultatet.
- Også “home-pigerne”, Sofie, Stephanie og Anne Mette foretrak bagningen.
- Mens de første hold lavede lagkager og bagte brød, fortalte Christian om bageriet og virksomheden
- Opmærksomme lyttere til Christians indlæg.
- Den Store Bagedyst foregik i lokalet ud mod Finsensvej
- … så mange forbipasserende stoppede op og kiggede overrasket på Bodenhoff’s nye påfund.