Hvor er vi bare heldige i Erhvervsklubben ”Hvepsene” – for på en flot efterårs eftermiddag/aften blev golfarrangementet ”Danske Bank Open” gennemført på Marbækbanen i Skovlunde.
Under ledelse af erhvervsklubbens bestyrelsesmedlem Ib Steffensen fra Golfrelations (som arrangerer store golfturneringer i ind-/og udland) blev de 28 ”golfere” sendt ud i 7 hold med 4 spillere på hvert.
Som det fremgår af billederne under ”Galleriet”, blev der brugt mange kræfter på at få den irriterende lille golfbold i hul med så få slag som muligt.
Bjarne Rasmussen fra Romas erfarede, at golf også kan være et farligt spil. Han var kommet helt ud i periferien tæt på hegnet – og da han svingede golfkøllen ramte metalkøllen hegnet, som viste sig at være et elektrisk hegn. Chokeret gennemførte Bjarne de sidste huller – men forklarede at hans ringe resultat skyldes fortsatte kraftige rystelser i hånden!!
Der var præmier til samtlige hold – og nævnes skal det vindende hold med så dygtige golfere som Thomas Skau Lundvig, home i Brønshøj, blikkenslagermester Tommy Schmidt, Kim Strunge, UCplus A/S og Bo Rasmussen fra GARANT på Frederikssundsvej.
Tillykke til vinderne – og til samtlige deltagere, som alle gjorde en forbilledlig indsats.
Det er både sportsligt sjovt og udfordrende at spille golf – og så foregår det i smukke grønne omgivelser.
Efter de sportslige indsatser blev der serveret lidt godt at spise, præmieoverrækkelse til samtlige hold – og ikke mindst networking og hyggeligt samvær.
Stor tak til filialdirektør Martin Flodgaard fra Danske Bank, Brønshøj Afdeling, som var sponsor for det vellykkede arrangement.
September 2018
- Stor aktivitet før start på “Danske Bank Open”
- Golfmaster Ib Steffensen giver instruktion før “kick-off”
- Daniel fra SKOUSEN viser Carsten Hansen, Jan Juul og Martin Flodgaard retningen til green
- Usædvanligt billede af Bjarne Rasmussen med banan og dansk vand – kloakmester Gert Wollerup ser overrasket ud …
- Revisor John Mikkelsen skimtes oppe på højen – klar til indspil!!
- Sekretær Claus Anker med et koncentreret put …
- Kenneth Ejgaard, Danske Bank, lægger bolden op på green
- Malermester Jan Hansen – “hvor blev bolden af” ??
- Golfmaster Ib Steffensen kontrollerer at reglerne overholdes
- Dameholdet med Britta Tørnes, Romas , Judith Hansen WR Fuge og Karin Madsen
- Per Christensen slår ud ….
- … hov – hvor blev bolden af ?
- Tommy Schmidt smiler under middagen – mon han er på vinderholdet?
- Trods sidstepladsen – dejlig smilende piger – Marie Mølgård, Topcare, Majbritt Strunge, UCplus og Pia Rasmussen Golfrelations
- Dameholdet med Judith Hansen, Karin Madsen og Britta Tørnæs blev nr. 6
- Lige uden for medaljerækken – Bjarne Rasmussen, John Mikkelsen, Kim Madsen og Gert Wollerup
- Bronze medaljer til Dennis Kjeldsen, BB, Nicolai Kure, home, Jesper Barfod, SKOUSEN og Martin Lagerstrøm
- Sølvmedaljerne til Daniel Eibye, Carsten Hansen, Martin Flodgaard og Jan Juul
- Vinderholdet – Bo Rasmussen, GARANT, blikkenslagermester Tommy Schmidt, Thomas Lundvig, home og Kim Strunge, UCplus
- Bedste dame golfer Judith Hansen, WR Fuge
- Præmie til dagens højeste score – Bo Rasmussen, GARANT
- Formand Kim Madsen takker arrangementets sponsor Martin Flodgaard, Danske Bank