Årets generalforsamling blev holdt hos Kim Strunge på UCplus i Skovlunde.
UCplus er uddannelsescenter for kollektiv trafik og huser til daglig over 200 kursister, så stedet var velforberedt til at gennemføre generalforsamlingen efter de sundhedsfaglige forskrifter.
Brønshøj Boldklubs formand og jurist Jan Juul Jørgensen blev valgt som dirigent.
Formand Kim Madsen informerede under beretningen om et forretningskoncept, hvor det tilstræbes at differentiere sig i forhold til andre netværk – og med stor fokus på ideer og forslag fra medlemmerne.
Endvidere blev uddybet målet med en stærk kommunikations platform, offensiv markedsføring og fokusering på interessante varierede arrangementer i form af netværksmøder, kulturelle og sportslige events.
Kasserer Kim Strunge kunne fortælle, at Erhvervsklubben i 2019 sponserede Brønshøj Boldklubs divisionshold med kr. 315.000 samt donerede en gave på kr. 20.000 til Brønshøj Boldklubs Ungdomsafdeling i anledning af klubbens 100 års jubilæum.
Budgetmæssigt forventer man at sponsere kr. 325.000 i 2020 til Brønshøj Boldklub ApS.
Morten Dall fra Topcare Nordic havde indsendt forslag om at droppe erhvervsrejse til udlandet i 2020 mod en tilsvarende nedsættelse af kontingentet i 2021. Med baggrund i COVID19 – situationen og dens restriktive og økonomisk belastende følger, blev forslaget vedtaget.
Under den efterfølgende spisning fortalte Kim Strunge om UCplus, hvis ultimative ejer er Deutsche Bahn. Med et skævt smil bedyrede Kim Strunge, at han rejser sig og står ret, når chefen Angela Merkel er på TV J