Så blev det traditionelle årlige bowlingmesterskab for Brønshøj Boldklubs sponsorer og medlemmerne i Erhvervsklubben “Hvepsene” afholdt i Grøndal MultiCenter - og det blev atter en succesfuld aften med 64 deltagere - det er rekord.
Der blev dystet intenst på de 12 baner, hvor alle var fokuserede på at overtage mesterskabstitlen fra sidste års vinder - Lars Asmussen fra Nykredit. Lars har selvfølgelig haft pokalen stående synligt på sit kontor i Glostrup - og der skulle den gerne blive stående, mente han.
Sådan gik det dog ikke - for ved den efterfølgende buffet blev det afsløret, at ”Bowlingmesteren 2018” blev Michael Stig Hansen fra Schiellerup/MENY Kaffe – og Michael blev hyldet med applaus, og det samme gjorde aftenens vinderhold som var:
Christian Ove Carlsson, Brønshøj-Husum Avis, Marianne Mikkelsen, Erhvervsklubben, Dennis Kjeldsen BB ApS., Jan Juul Jørgensen Brønshøj Boldklubs Restaurant og Finn Ryberg fra BB.
STORT TILLYKKE til årets bowlingmester Michael Stig Hansen og det vindende hold – og selvfølgelig til samtlige deltagerne, som alle viste stor sportslig fremgang udi bowling - og ikke mindst var medvirkende til en hyggelig og sjov aften, hvor der også blev rig lejlighed til forretningsmæssigt networking.
Som det fremgår ovenfor var fotograf Christian Ove Carlsson fra Brønshøj-Husum Avis med på det vindende hold - men det afholdt ham ikke fra at tage nogle knivskarpe stemningsbilleder, som kan studeres under ”Galleriet”.
Af billederne fremgår det, at der var præmier til alle deltagere – præmier som er med til at gøre arrangementet endnu mere festligt. Derfor – EN STOR TAK til præmiegiverne som år efter år velvilligt sponserer præmier.
Januar 2018