Grøndal MultiCenter lagde atter i år baner til det traditionelle bowlingmesterskab for Brønshøj Boldklubs sponsorer og medlemmerne i Erhvervsklubben “Hvepsene”.
50 bowlere dystede benhårdt på de 10 bowlingbaner – med samme store mål at ”frarøve” mesterskabstrofæet fra sidste års vinder Kim Christiansen fra Brønshøj Kloak ApS. Det er selvfølgelig meget prestigefyldt at få sit navn på pokalen, som utvivlsomt vil få en fremtrædende plads hjemme på kontoret :-)
Efter 2 timers bowling kunne det afsløres, at ”Bowlingmesteren 2017” blev Lars Asmussen fra Nykredit, Center Glostrup. Ved den efterfølgende spisning – en lækker buffet – blev Lars fortjent hyldet, og det samme gjorde aftenens vinderhold som var:
Britta Tørnes, Romas, Michael Juhl Clausen, Danske Bank, Brønshøj Afdeling, Martin Lagerstrøm, Blikkenslagermester Tommy Schmidt, Michael Yulzari, Brønshøj Kloak og Jan Juul Jørgensen, BB’s Restaurant.
Der skal lyde et STORT TILLYKKE til årets bowlingmester Lars Asmussen – det vindende hold – og alle 53 deltagere i arrangementet, som hver især gjorde en fin indsats for en hyggelig og sjov aften med sportslige udfordringer.
Fotograf Christian Ove Carlsson fra Brønshøj Husum Avis skal have roserne for de flotte billeder. Som det fremgår af disse, så modtog alle deltagere præmier – præmier som er medvirkende til at gøre arrangementet endnu mere festligt. Derfor – EN STOR TAK til præmiegiverne som år efter år velvilligt sponserer præmier.
Januar 2017