Metrologerne havde varslet regn hele dagen – men det blev ikke heldagsregn …. først da vi alle sad i hestevognene begyndte det at regne :-(
I 2 hestevogne begge trukket af 2 velvoksne bryggerheste fik vi en rigtig hyggelig tur gennem Dyrehaven, hvor vi på tæt hold kunne nyde skovens rige dyreliv, Eremitageslottet m.m.
Arrangementets createur – Morten Dall fra Topcare A/S – havde sørget for ”fornuftig” forplejning under turen. Vi havde kun èn proptrækker med, så der var frekvent stafetløb mellem de 2 hestevogne for at låne proptrækkeren :-) . Det kunne kun lade sig gøre, fordi hestevognenes motorer ikke brugte voldsomt mange hestekræfter …. !
Heldigvis var der sørget for rigeligt med paraplyer, så deltagerne tørskoede kunne indtage en fin buffet i Restaurant ”De 2 Søstre” på Dyrehavsbakken.
Det blev en sjov og hyggelig aften – vejret til trods – fordi alle tog vejrforholdene med vanligt godt humør.